Erfaren produktionsleder til produktionsvirksomhed i udvikling.
Vi tilbyder en udfordrende hverdag med ansvar for produktionen i tæt samarbejde med dine supervisorer, og den øvrige produktionsledelse. En nøglerolle på en arbejdsplads med orden i tingene og korte beslutningsveje.
Som produktionsleder hos Flex Modul A/S har du ansvar for drift og udvikling af produktionen. Flex Modul er i rivende udvikling med en spændende ordre portefølje. Du er synlig og motiverende leder, der har kompetencer og lyst til at arbejde med processer og løbende forbedringer. Du skal være involverende, og medvirkende til at alle faser i virksomheden har fokus på standarder til fordel for produktionen.

Dine ansvarsområder:
- Synlig i driften og samarbejder med de andre produktionsledere
- Planlægning, styring og opfølgning på ressourcer i produktionen
- Opfølgning på ressourcer i samarbejde med projektleder til byggepladsen
- Ansvar for indkøb/disponering af standard lagervarer
- Planlægning og koordinering i samarbejde med produktionsledelsen
- Ansvarlig for kvalitetssikring i produktionen
- Godkendelse af timeregisteringen

Om dig:
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som tømrer eller snedker, og gerne ledelseserfaring. Du har allerede erhvervet solid erfaring fra en lignende stilling, så du er rimelig selvkørende fra starten. Det er en fordel, hvis du har kendskab til præfabrikeret modulbyggeri, men dog ikke et krav for at være kvalificeret ansøger. På IT siden behersker du Office-pakken. Som person har du et godt købmandsskab. Du er proaktiv, udviser energi og viser retning, der er vigtig for at sikre udvikling og fremdrift i produktionen. Din udadvendte personlighed og gode kommunikationsevner gør dig i stand til at tale med folk fra alle faggrupper.

Vi tilbyder
En meget selvstændig og ansvarsfuld stilling, hvor du bliver en del af en flad og uformel organisation - med store kontaktflader og korte beslutningsgange. Flex Modul vægter samarbejde, sparring og fagligt niveau meget højt, og du vil i høj grad få mulighed for at præge udviklingen af produktionen. Dertil en attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer. Arbejdssted: Vinderup.

Sådan søger du:
Har du spørgsmål til jobbet: Du er velkommen til at kontakte Produktionschef, Carsten Handberg Jensen - 6162 9720. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.
Send venligst din ansøgning og dit CV til chj@flexmodul.dk mærket ”Produktionsleder” som Word- eller PDF.
Ansøgningerne behandles løbende, derfor er der ikke anført nogen ansøgningsfrist. Du kan søge, så længe stillingsannoncen er aktiv på vores hjemmeside www.flexmodul.dk