Blive en del af en dynamisk vækstvirksomhed som projektleder
Vil du med på holdet hos en af Danmarks førende modulproducenter, som opfører fremtidens bæredygtige byggeri? Du vil blive en del af en dynamisk vækstvirksomhed med masser af muligheder og visioner.
Som projektleder hos Flex Modul A/S har du ansvaret for planlægning og gennemførelse af dine projekter i samarbejde med resten af afdelingen. Igennem tæt sparring forstår du at motivere og udvikle holdet således, at du sikrer, at den overordnede styring og koordinering af projekter gennemføres optimalt indenfor de givne og aftalte rammer. Projekternes størrelse spænder fra enkelte kontormoduler på 100 m² til store kontor- eller boligbyggerier på mere end 4.000 m². Dit job indeholder en bred variation af arbejdsopgaver, og du bliver involveret i alle faser lige fra projekteringen, skitsering til levering af projektet, planlægning samt økonomi.

Dine konkrete opgaver bliver:
- Hovedprojektering til egenproduktion
- Indhentning af priser fra underentreprenører og leverandører
- Indkøb af projektrelaterede bygningsdele
- Myndighedshåndtering
- Koordinering og samarbejde med eksterne rådgivere for brand og statik
- Energiberegning og energirådgivning
- Gennemførelse af projektafklaringsmøder med kunder og samarbejdspartnere
- Projekt- og byggeledelse samt kvalitetssikring på byggepladserne
- Overordnet projektstyring og ansvar for projektøkonomi

Om dig:
Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller -ingeniør, og gerne med en tømrerbaggrund. Du har en stor byggeteknisk indsigt indenfor hoved- og totalentrepriser, du og har flere års erfaring som projektleder, hvor du arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver. Det er vigtigt for os, at vores kunder oplever tæt dialog samt en professionel og seriøs tilgang. Du er servicemindet og i stand til at føre en god og klar kommunikation med kunder og samarbejdspartnere, ligesom du har gode samarbejdsegenskaber og trives i en meget travl hverdag med mange bolde i luften.
På IT siden behersker du Revit, Office pakken 365, Bluebeam samt diverse planlægningsværktøjer. Som person har du et godt købmandskab og du er altid et skridt foran og udviser den energi og gåpåmod, der er vigtig for at sikre fremdrift i projekterne. Endelig gør din udadvendte personlighed og dine gode kommunikationsevner dig i stand til at tale med folk fra flere forskellige faggrupper og på alle niveauer.

Vi tilbyder
En meget selvstændig og ansvarsfuld stilling i en dynamisk modulvirksomhed med fokus på bæredygtighed. Du bliver en del af et stærkt team i en flad og uformel organisation. Flex Modul bygger i hele Danmark, så du må forvente jævnlig rejseaktivitet. Derudover får du:
- Dygtige og meget motiverede kollegaer
- En stilling med stort ansvar og mange spændende faglige udfordringer
- Et godt socialt miljø, hvor trivsel og arbejdsglæde har høj prioritet
- En uformel og uhøjtidelig omgangstone
- Mulighed for fleksibilitet i hverdagen
Atraktiv lønpakke som matcher dine kvalifikationer

Sådan søger du:
Send venligst din ansøgning og dit CV til bsh@flexmodul.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du er velkommen til at kontakte teknisk direktør Brian Søndergaard Hansen 51888142
Alle ansøgninger og forespørgsler behandles med fuld diskretion.