Skip to main content

Flex Modul får første DGNB certificeret byggeri

Hos Flex Modul er vi stolte over, at byggeriet Botilbuddet Vingen er blevet DGNB certificeret til sølv. Flex Modul har opført Botilbuddet Vingen til Lejerbo og Hillerød Kommune.

For at opnå certificering kigges der på flere parametre. En af parametrene er proceskvalitet, hvor byggeriet især har scoret højt på projektforberedelse og integreret proces. Da Flex Modul byggekoncept er industriel byggeri skal byggeprojektet være færdigprojektet inden produktionsstart, og dette passer godt med ideen bag DGNB-certificeringen.

En anden parameter er miljømæssig kvalitet, hvor byggeriet har scoret højt på miljøpåvirkninger og energiforbruget, som bl.a. måler byggeriets lave udledning af CO2. Samtidig er bygningen bygget af træ, der binder CO2, så samlet set bidrager byggeriet til mindskningen af den globale opvarmning.

Botilbuddet Vingen scorer også højt på den økonomiske og tekniske kvalitet, hvor især lave levetidsomkostninger medvirker til en høj score.

Vi, hos Flex Modul, vil arbejde imod flere certificeringer i fremtiden. Vores næste mål er, at projektet Agorahaverne skal guldcertificeres.