Hvorfor vælge Flex Modul
Fleksible modulbyggerier med kvalitet og erfaring.
Hos Flex Modul er vi specialister i moderne modulbyggeri. Med mere end 30 års erfaring og en årlig produktion på over 10.000 m² præfabrikerede moduler, leverer vi skræddersyede løsninger til både private og offentlige byggeprojekter.
Siden 1994 har vi udviklet og forfinet vores industrielle produktion af modulbyggeri, så vi i dag kan matche selv de største projekter. Vores kontinuerlige produktudvikling og mangeårige erfaring sikrer, at vi altid lever op til både kundernes ønsker og gældende lovgivningskrav.
Hos Flex Modul lægger vi stor vægt på dialog og samarbejde gennem hele byggeprocessen. Vi arbejder tæt sammen med bygherrer, arkitekter og slutbrugere for at skabe modulbyggerier, der både er funktionelle, æstetiske og tilpasset det konkrete behov.
Vi tilbyder modulbyggeri indenfor:
Kontor, institutioner, undervisning, boligfællesskaber og større boligkomplekser, her kan vi indgå både som hovedentreprenør, underentreprenør og totalentreprenør.

Bæredygtige byggerier
Hos Flex Modul bygger vi med træmoduler – et naturligt og klimavenligt materiale, der optager store mængder CO₂ under væksten. Når træet bliver en del af konstruktionen, lagres CO₂ i byggeriet, hvilket gør vores løsninger til en CO₂-reducerende byggeform.
Vores industrielle produktion af modulbyggeri er på flere områder mere energibesparende end traditionelle produktionsformer. Samtidig er modulbyggeri i træ langt nemmere at genanvende og ombygge sammenlignet med eksempelvis betonbyggeri, hvilket gør det til et mere bæredygtigt valg.
DGNB-certificeret modulbyggeri
Flex Modul har erfaring med at levere DGNB-certificerede byggerier, hvor bæredygtighed dokumenteres og sikres gennem hele processen. Blandt vores projekter er Botilbuddet Vingen, som har opnået DGNB Sølv, mens målet for Agorahaverne er DGNB Guld.

Vi bygger under tag
Når størstedelen af byggeprocessen inviteres indenfor i produktionshaller under ordnede forhold, hvor vi kan styre fugtighed og temperaturer, mindsker vi også risikoen for skimmel i træet. Vejret bliver ikke længere en forhindring for håndværkerne, byggeriet eller tidsplanen.
Der er er mange fordele udover den hurtige byggetid. Der er større sikkerhed for kvalitet, minimering af fugt- og skimmelskader og minimering af støj på byggepladsen.

FN'S Verdensmål
Global opvarmning har sat bæredygtighed i fokus. Tidligere var bæredygtighed ofte noget, der blev talt pænt om. Men nu sker det i virkeligheden.
Vi bidrager til FN's verdensmål.
Inspiration og referencer
Flex Modul udviste enormt overskud
“I arbejdet med projekteringen og udførelsen af de 21 Badehuse på Ø4 spillede Flex Modul en vigtig rolle. I et tæt samarbejde med BIG blev Badehusene udviklet i en kreativ proces, hvor besøg på "værkstedet", deling af skitser og konstruktiv dialog var grundstenen for det positive arkitektoniske resultat. Husene er gennemtænkt ned til mindste detalje, og Flex Modul udviste et enorm overskud i denne proces, hvor en stor del af detaljerne, ikke var afprøvet i tidligere projekter. De 21 små Badehuse fylder ikke meget målt på m2, men spiller alligevel en utrolig stor arkitektonisk rolle i den samlede plan for Bassin 7.”
Søren Martinussen - Associate, BIG

KONTAKT OS
Skal vi bygge dit næste projekt?
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du skal til at projektere et byggeri, eller hvis du har brug for inspiration til hvad modulbyggeri også kan.